Magisk Turnering 2026 - Frivillige
Her kan du ansøge om at være frivillig til Magisk Turnering 2026.
Ved at udfylde denne liste, er du ikke garanteret en plads til Magisk Turnering. Du får afvide umiddelbart efter tilmeldingsfristen d. 6. april, om du har fået en plads.
Som frivillig får du en super hyggeligt uge i uge 31, hvor vi skal lave et kæmpe og fedt arrangement for en hulans masse børn på Epos Efterskole. Det plejer at være sjovt og lærerigt, hvor vi både lærer en masse om at lave Magisk Skole fra hinanden, samt vi har tid til at hygge og tage ud og bade i havet.
D. 27. til 29. juli vil der være kursusdage for alle de frivillige, hvor vi erfaringsudveksler, opkvalificerer og planlægger dele af arrangementet, samt hygge med strandture og spil. D. 30. juli til 2. august vil børnene være tilstede, og derfra intager vi vores ansvarsroller.
Får at være med har vi nogle forventninger til dig:
1) Du er 16 år eller ældre.
2) Du har en pletfri børneattest. (Vi indhenter børneattester efter tilmeldingsfristen)
3) Du er medlem af en forening, som laver Magisk Skole eller planlægger at starte en Magisk Skole. Alternativt at du går på en rollespilsefterskole eller har en aftale med en på arrangørholdet.
4) At du kan opføre dig ansvarligt og kan tage ansvar og deltage under arrangementet, samt er du deltagere engageret i kursusdagene.
5) At vi kan få kontakt til dig og at du kan være med til en smule af planlægningsarbejdet inden arrangementet.
6) At du kan være med til vores online intromøde d. 10. maj 2026 fra 18.30 til 21.00. (Sæt det i din kalender nu)
7) At du kan være med til vores online planlægningsmøde d. 21. juni 2026 fra 15 til 18. (Sæt det i din kalender nu)
8) At du deltager hele uge 31. både de 3 kursusdage og de 4 spildage. Og vi forventer at du er på lokationen indtil klokken 16 søndag d. 2. august, når vi er færdige med oprydningen.
I tilmeldingen kan du vælge nogle forskellige roller. Jeg vil skrive lidt om dem her, og så vil vi gå i dybden med opgaverne til intromødet.
1) Skoleansvarlig: Du vil være pædagogisk ansvarlig og tryghedsperson for eleverne fra den skole du kommer fra eller fra Valhalla Privatskole. Du skal som udgangspunkt spille en rolle, som børnene kender fra deres egen skole, og kan kun sjældent være ude som andre roller, da børnene skal kunne komme i kontakt med dig. Nogle skoleansvarlige vil også være undervisere, da de giver lidt mere sammenhæng med kendte karaktere. Det kan også være, at du sættes til at følge en klasse rundt til undervisninger og være støtte til underviseren.
2) Underviser: Du vil stå for undervisning ca. 2-3 gange i løbet af de 3 spildage. Derudover kan du blive sat på som hjælpelærer 1-3 af de andre undervisningsblokke. En undervisningsblok varer ca. 45. minutter. Efter tilmeldingsfristen vil undervisningsarrangør indkalde til et møde, hvor I vil tale om den undervisning, der skal være. Der vil være mulighed for at arrangøren skriver noget undervisning til jer, men der vil også være mulighed for at nogle selv at designe undervisningen inde for nogle rammer, og som skal godkendes. De fleste undervisere vil blive sat til at forberede eleverne på de 2 af de 3 dyste i henholdsvist Stridsmagi (duel) og Alkymi. De fleste undervisere forventes også at være skoleansvarlige og derfor skal spille den samme rolle under hele spillet. Dette giver børnene mulighed for at stille spørgsmål til deres undervisere, skulle de have lyst til at lave plots selv. Vi skal bruge ca. 6 af disse.
3) Plotrolle: Du vil være en rolle, som skifter meget fra blok til blok, alt efter hvad plottet har brug for. Få vil have faste roller. Vi har brug for flest frivillige som plotroller, da vi gerne vil have mange forskellige plots, som børnene kan interagerer med rundt omkring på samme tid. Folk der er plotroller vil ofte også kunne få op til 2 undervisningsblokke, hvor de skal være hjælpeundervisere. De skal på forhånd have sat sig ind i, hvad undervisningen går ud på. Dvs. at man ikke styrer undervisningen, men at man hjælper lidt med at holde styr på børnene, eller er en karakter/magisk væsen, som de skal interagere med i undervisningen. I år handler plottet om hemmelige ordener, og som plotrolle kan det være, at du bliver ansvarlig og skal være med til at designe en af disse ordner. Vi skal bruge ca. 15 plotroller.
- Der vil også være nogle faste stationer som Alkymilaboartoriet eller kroen, som du kan blive sat på.
4) Praktisk frivillig: Du vil være en praktisk nisse, der sørger for at lokaler er sat op og pakkes ned, sådan at alting spiller bag kulisserne. Alle hjælper med det praktiske, men det er dette hold, der som udgangspunkt ikke er fanget af spillet, så de f.eks. kan begynde at pakke ubrugte lokaler sammen om lørdagen, så oprydningen går bedre om søndagen. Det er også dette hold, som tjekker toiletter, tømmer skraldeposer, eller køber ind for køkkenet løbende. Det er særligt en fordel, hvis man har et kørekort, men det er ikke nødvendigt. Det praktiske hold vil i spillet være klædt ud som nisser, og vi kan ikke udelukke, at de ikke bliver involveret i spillet overhovedet, med de vil ikke have bærende roller. Vi skal bruge ca. 3 af disse.
5) Køkkenhold: Som udgangspunkt fyldes denne rolle ud af forældre. Vi skal dog som minimum have 10 personer i køkkenet, og vi kan ikke være garanteret så mange fra forældregruppen, selvom der altid har været nok forældrefrivillige. Som køkkenhold er man ikke med i spillet, men står for at lave mad og servere det, når der er spisepauser. Det kan dog være fedt, hvis man har lyst til at have en karakter, som kan severe snacks, mens man interagerer med ungerne ingame.
Hvis du er en arrangør, så sæt dig på det hold, som du er arrangør på.
Er der spørgsmål, så kontakt endelig arrangørholdet.
Skriv enten til Noah Lynge Adkins på messenger eller skriv til Magiskturnering@elysionrollespil.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 27. juli 2026 kl. 13:00 til søndag d. 2. august 2026 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 1. maj 2026 kl. 23:55
Sted
Epos Efterskole
Færgevej 5
6440 Augustenborg
Arrangør
Elysion
Tlf. +45 93934901
kontakt@elysionrollespil.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser